Grønt bestik og service



En mærkesag for Det Grønne Forum er at få stoppet den omfattende brug af plastikbestik og service såvel i kantinen som ude i husene på RUC. Det Grønne Forum har været med til at få gennemtrumfet at kantinen i forbindelsen med ombygningen af bygning 01 får indstalleret en opvaskemaskine og går over til at servere de varme retter på porcelænstallerkner med rigtige knive og gafler. Der vil formegentlig blive nogle problemer med at få samlet servicen ind fra husene igen, men det må der findes en løsning på. Miljøet kan ikke være tjent med at RUC's kantine bruger så meget plastikservice, som det er tilfældet i øjeblikket.
En anden torn i øjet på miljøet og Det Grønne Forum er alle de plastik kopper og -glas som absolut skal stå på bordene i samtlige mødelokaler rundt omkring på RUC, til at skænke kaffe, the og vand i. Dette er især ærgerligt taget i betragtning at alle bygninger på RUC er aldeles veludstyrede med almindelige kopper og glas, som det ville tage 2 sekunder at hente ude fra køkkenet. Den eneste grund til at folk ikke benytter det er at plastikservicen står lige foran næsen på dem. Derfor: Stop indkøbscentralens indkøb af plastikservice - Folk skal nok finde ud i køkkenet!
Også til festerne - især i basishusene som ikke har opvaskemaskiner - bliver der ved diverse festlige lejligheder brugt oceaner af engangsservice, fordi ingen gider vaske op. Dette problem kunne løses ved indkøb af miljømærkede opvaskemaskiner til basishusene. Det vil også i det daglige spare uanede mængeder vand og opvaskemiddel, da opvask i basishusene som regel sker under rindende vand med en klat opvaskemiddel til hvert stykker service.